Hos KAB kan vi ikke tillade os at gå på kompromis

Når man ser Bispebjerghjemmet i dag, så er det utrolig flot.

Jeg var med til at tømme Bispebjerghjemmet og overdrage det til WLP, der stod for nedrivningen og ombygningen. Det er sjovt bagefter at komme tilbage og se det færdige resultat. Det er kun midtervæggene og de store betonskel og kældrene, der står tilbage, og der er dannet væsentligt større vinduespartier. I forbindelse med afleveringerne har vi været meget strukturerede.

Når jeg kigger på byggeri, går jeg helt ned i detaljerne: Sidder fliserne lige? Er rørene lige? Alt! Det koster ikke ekstra at sætte tingene rigtigt op første gang, og det gør WLP. Det er flot arbejde, der er lavet. Dem der har ombygget Bispebjerghjemmet, har tænkt sig om. Der er selvfølgelig nogle ting, man efterfølgende har fundet ud af, ikke var så hensigtsmæssige, men det er så blevet lavet om.

Inden for de økonomiske rammer vi har haft for at ombygge Bispebjerghjemmet, har man klaret det utrolig godt. Ombygningen var færdig i december, selvom fristen hed 1. april. Tingbjerg Plejehjem forventer WLP også at aflevere før tidsplanen. Bispebjerghjemmet blev renoveret under byggeboomet, og alligevel har WLP formået at skaffe gode håndværkere, der kunne tænke selvstændigt.

Inden for de økonomiske rammer vi har haft for at ombygge Bispebjerghjemmet, har man klaret det utrolig godt. Ombygningen var færdig i december, selvom fristen hed 1. april. Tingbjerg Plejehjem forventer WLP også at aflevere før tidsplanen. Bispebjerghjemmet blev renoveret under byggeboomet, og alligevel har WLP formået at skaffe gode håndværkere, der kunne tænke selvstændigt.

Dårlig omtale koster for meget, og derfor skal der være styring på fra begyndelsen af. For det meste går vi hos KAB efter flot arkitektur til en rimelig pris, fordi der er tale om almennyttige boliger. WLP leverer en god kvalitet men vinder sine licitationer på grund af en god pris.

Tingene kunne ikke være lavet rigtigt første gang, hvis ikke WLP havde en formaliseret kvalitetssikring – og tilmed gode håndværkere, der kan tænke selvstændigt.

Jeg kender WLP fra gamle dage, da Willy sad ved roret. I dag kan man sige, at de har trukket traditionen med over i de andre faggrupper, som de er nødt til at arbejde sammen med, når de har så store renoveringer. WLP har sans for detaljerne. Jeg synes, det er en fordel, at WLP har det hele under samme tag. Jo større egenproduktion et firma har, desto bedre er de at arbejde sammen med. Det betyder noget at bruge et dansk firma, der kender danske håndværkstraditioner.

Når de har overlevet så længe, så er det fordi de bygger kvalitet. De er gode at samarbejde med, - og det er et firma, man kan regne med. Vi ser muligheder i at udvikle vores samarbejde med WLP, og vil gerne bruge dem fremover.

Distriktschef Bo Amdisen, KAB